Leveringsbetingelser


Privat leje - Version 1.0
Gældende pr. 1. Januar 2024.

1. Generelle bestemmelser


Disse leveringsbetingelser (herefter ”Betingelserne”) er gældende, når du lejer en ladeboks, der installeres og indgår en abonnementsaftale om løbende levering af leje, vedligeholdelse og support (herefter ”Opladningsabonnementet”) med:
NOFOS Aps (”NOFOS” eller “vi”)
Scheelsmindevej 45
9200 Aalborg
CVR-nummer: 36050314
E-mail: hello@NOFOS.dk
Telefonnummer: 78 78 26 46


2. Bestilling


I forbindelse med bestilling skal du oplyse dit navn, e-mail, adresse og betalingsoplysninger. Umiddelbart efter bestillingen er gennemført, modtager du en bekræftelse på, at vi har modtaget din bestilling. Når vi har behandlet din ordre, sender vi dig desuden en e-mail med en ordrebekræftelse (”Opladningsaftalen”). Der er først indgået en bindende aftale, når du har modtaget Opladningsaftalen. Aftalen kan kun indgås på dansk. Du skal være minimum 18 år for at indgå Aftalen. Vi tager forbehold for prisfejl, trykfejl og tekniske fejl.


3. Ladeboksen


3.1. Generelt
Du har lejet en ladeboks af NOFOS. Udover ladeboksen medfølger 1 stk. fastmonteret type 2 ladekabel samt 1 stk. kabelholder. Ladeboksen kan benyttes til at oplade el- og hybridbiler på din bopæl eller anden registreret adresse. Ladeboksen må kun benyttes til ikke-erhvervsmæssig opladning af el- og hybridbiler, og du forpligter dig til kun at anvende ladeboksen til dette formål. Du er indforstået med, at den lejede ladeboks ikke nødvendigvis er ny, men kan være brugt tidligere. Ladeboksen vil i væsentligt omfang fremstå som ny, samt være fuldt funktionsdygtig. Når du lejer en ladeboks af NOFOS bevarer NOFOS ejerskab over de følgende elementer, såfremt disse er opsat af NOFOS: Ladeboksen inkl. fastmonteret type 2 ladekabel samt kabelholder. Din lejede ladeboks er koblet op til NOFOS’ systemer. Du kan derfor, så længe du har et aktivt Opladningsabonnement enten bruge appen ’NOFOS’ (herefter ”NOFOS App”) til at starte en opladning på din lejede ladeboks.

3.2. Levering af ladeboksen
Vi leverer i hele Danmark (eksklusive Grønland og Færøerne). Vi sender din lejede ladeboks til dig hurtigst muligt. Du skal sørge for at modtage ladeboksen og opbevare denne. Når du modtager pakken skal du kontrollere, at der ikke er synlige skader på emballagen eller ladeboksen. Hvis der er skader på emballagen eller ladeboksen skal du straks kontakte vores kundeservice på support@NOFOS.dk Når din ordre er afsendt, vil du modtage en kvittering pr. mail.

3.3. Installation af ladeboksen
Installation af ladeboksen skal foretages af en af en autoriseret elektriker. Har du bestilt installation, vil en installatør kontakte dig med henblik på at aftale installationstidspunktet.


4. Opladningsabonnement på ladeboksen


Som en del af Opladningsabonnementet leverer NOFOS leje af en ladeboks samt vedligehold og support af ladeboksen i Aftalens løbetid. Når du har et Opladningsabonnement, bliver din lejede ladeboks opkoblet til vores systemer, hvilket bla. giver dig mulighed for at se din opladningshistorik og starte din opladning med NOFOS App. Ved fejl og nedbrud yder NOFOS support, således at ladeboksen altid har den højest mulige oppetid. Support ydes som remote-support eller on-site support, afhængig af karakteren af fejlen og hvad der til enhver tid er nødvendigt og hensigtsmæssigt for udbedring af fejlen. Opladningsabonnementet omfatter derudover følgende ydelser: • Assistance ved funktionsfejl • Fejlfinding • Reparationer og udbedring af fejl på ladeboksen, som var til stede ved levering • Reparation og udbedring af pludselig opståede fejl på ladeboksen som følge af hændelig beskadigelse, eksempelvis lynnedslag, oversvømmelse, brand og lignende. Opladningsabonnementet omfatter ikke følgende, som skal betales særskilt: • Skader eller fejl forårsaget af uautoriseret adgang til ladeboksen • Skader eller fejl forårsaget af fejlbetjening af ladeboksen • Skader eller fejl forårsaget af påkørsel, hærværk, etc. • Forgæves kørsel til aftalte og af dig bekræftede besøg, herunder ved forhindret adgang til ladeboksen • Udgifter til færgeoverfart til ikke brofaste øer Du skal straks underrette os, hvis ladeboksen ikke fungerer. Du er forpligtet til at sikre, at vi med henblik på fejlsøgning, fejlretning, service, vedligehold og support, samt opdatering af firmware/software, snarest og indenfor normal arbejdstid kan få adgang til ladeboksen, din el-tavle og øvrige relevante installationer på installationsadressen. Hvis du er skyld i unødigt udkald eller unødig fejlretning, forbeholder vi os retten til at fakturere dig herfor. Hvis du melder en fejl, og det viser sig, at fejlen er i bilen, eller at fejlen på anden måde ikke ligger hos os, er vi ligeledes berettiget til at fakturere dig herfor. Fakturering vil ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende priser og gebyrer, jf. punkt 7. Reparationer af ladestanderen må alene udføres af en af NOFOS ansat eller udvalgt installatør.


5. Forstyrrelser


NOFOS kan uden ansvar til enhver tid og uden varsel tage ladeboksen og tilhørende services, inklusive NOFOS App, ud af drift, afbryde services, foretage tekniske ændringer, udføre vedligeholdelse og/eller opdatere firmware/software og lignende, hvis dette er begrundet i hensyn til driften af ladeboksen/NOFOS App eller som følge af myndighedskrav eller vedligehold, hvilket kan medføre, at opladning ikke er muligt. NOFOS er i den forbindelse ikke ansvarlig for eventuelle tab, jf. punkt 15.


6. Levering af el og refusion af elafgift


Ladeboksens elforbrug betaler du til din el-leverandør i henhold til din el-aftale. Ladeboksens elforbrug vil derfor indgå i dit generelle hustandsforbrug, som du er ansvarlig for, jf. din el-aftale. Så længe du har et aktivt Opladningsabonnement, søger vi elafgiftsrefusion på dine vegne. Du er som udgangspunkt berettiget til at modtage elafgiftsrefusion, hvis du: • Betaler fuld elafgift af dit forbrug, og • kun benytter ladeboksen til opladning af el- eller plug-in hybridbiler. NOFOS kan ikke søge elafgiftsrefusion for dig, hvis følgende gør sig gældende: • Du har reduceret elafgift på installationsadressen, eksempelvis grundet solceller eller elvarme. Du er selv ansvarlig for at sikre, at du opfylder kriterierne for at modtage elafgiftsrefusion. Såfremt du ved Aftalens indgåelse eller på et senere tidspunkt har afgiftsfritagelse eller modtager refusion på elafgift, f.eks. grundet jordvarme, elvarme, solceller m.v., skal dette oplyses til NOFOS. NOFOS må i så fald ikke må søge elafgiftsrefusion på dine vegne, og kan dermed ikke udbetale denne til dig. Du accepterer, at NOFOS søger refusion af den elafgift, som du betaler af ladeboksens forbrugte elektricitet. Elafgiftsrefusionen til dig opgøres hver måned. Du accepterer, at du ikke selv ansøger om afgiftsrefusion for elforbruget hos SKAT. Elafgiftsrefusionen følger den af de danske myndigheder fastsatte sats og regler. Reglerne og satserne kan ændre sig, således at det ikke længere er muligt at få elafgiftsrefusion. NOFOS har intet ansvar for sådanne ændringer. Du er indforstået med, at NOFOS kun udbetaler afgiftsrefusion, så længe det er muligt at opnå en sådan hos SKAT. Eventuelt ophør af elafgiftsrefusionsordningen medfører ikke ophør af Aftalen. Hvis du har fået udbetalt refusion fra NOFOS, og det senere viser sig, at du ikke har været berettiget til at modtage denne, har NOFOS ret til at kræve den for meget udbetalte refusion tilbagebetalt.


7. Priser og betalingsbetingelser


Prisen for dit månedlige Opladningsabonnement fremgår af Opladningsaftalen. Alle priser på hjemmesiden samt i Opladningsaftalen er i danske kroner, inkl. moms. Har du bestilt installation, opkræves betaling for installation seperat fra NOFOS, efter din lejede ladeboks er installeret. Regninger fra NOFOS er påført oplysning om sidste rettidige betalingsdato, samt hvortil betaling skal ske. Hvis betaling sker efter sidste rettidige indbetalingsdato, er NOFOS berettiget til at beregne renter af betalingskravet i overensstemmelse med rentelovens regler. NOFOS opkræver ligeledes gebyrer for rykkerskrivelser og andre nødvendige omkostninger til inddrivelse af restancer. NOFOS anvender bl.a. følgende typer af gebyrer som led i håndteringen af Aftalen: - Betalingsgebyrer - Rykker og inkassogebyrer - Betalingsaftalegebyrer Priser og gebyrer fremgår af den til enhver tid gældende prisliste, som kan findes på www.NOFOS.dk. NOFOS forbeholder sig retten til med passende varsel at ændre i eksisterende priser og gebyrer, herunder at indeksregulere dem, samt indføre nye gebyrer, såfremt dette måtte findes påkrævet og rimeligt, jf. punkt 19.


8. Modregning


NOFOS kan foretage modregning med ethvert forfaldent tilgodehavende og enhver forfalden gæld, som du måtte have til NOFOS.


9. Sikkerhedsstillelse


Hvis der er grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra dig, kan NOFOS kræve kontant depositum, anfordringsgaranti fra din bank eller anden tilfredsstillende sikkerhed som vilkår for at indgå Aftalen eller som vilkår for fortsat levering. Dette gælder også, selvom du ikke aktuelt er i restance over for NOFOS. Sikkerhedens størrelse må ikke overskride NOFOS’ risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling af Opladningsabonnementet og gebyrer. NOFOS kan kræve, at sikkerheden stilles, inden leveringen påbegyndes eller fortsættes. NOFOS kan ophæve Aftalen, såfremt NOFOS har stillet krav om sikkerhedsstillelse, og sikkerheden ikke er stillet inden for en af NOFOS fastsat frist. Aftalen kan ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale om sikring af den fremtidige betaling.


10. Misligholdelse


Hvis en af parterne væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til Aftalen, har den anden part ret til at ophæve Aftalen, hvis misligholdelsen ikke er udbedret senest 10 dage efter skriftligt påbud herom, og kræve erstatning hos den misligholdende part efter dansk rets almindelige regler og bestemmelserne i punkt 20. Der er f.eks. tale om væsentlig misligholdelse, hvis du og/eller nogen i din husstand: - Benytter abonnementet i erhvervsøjemed. - Bruger udstyr, der ikke er godkendt eller beregnet til tilslutning til ladeboksen eller foretager indgreb i ladeboksen. - Afskærer NOFOS fra at få adgang til ladeboksen og/eller andre installationer ifm. fejlsøgning, reparation mv. - Undlader at betale forfaldne fakturaer efter forudgående rykkerprocedure. - Undlader at opfylde krav om sikkerhedsstillelse. Hvis NOFOS ophæver Aftalen pga. væsentlig misligholdelse, vil du ikke få refunderet allerede betalte beløb. Hvis du misligholder dine betalingsforpligtelser, er NOFOS berettiget til at indberette dette til godkendte kreditoplysningsbureauer og/eller advarselsregistre efter gældende regler. Ved dødsfald, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering skal NOFOS straks underrettes herom.


11. Rådighed, ejendomsret og intellektuelle ejendomsrettigheder


NOFOS bevarer både i og efter Aftalens løbetid ejerskab over ladeboks, ladekabel og kabelholder. Ladeboksen må alene anvendes i overensstemmelse med NOFOS´ anvisninger, herunder brugsanvisningen, og må ikke flyttes, ændres, serviceres eller på anden måde modificeres af dig eller tredjemand, medmindre andet er skriftligt aftalt med NOFOS på forhånd. Ladeboksen må kun anvendes til opladning af el- og hybridbiler, ligesom der ikke må anvendes adaptere eller foretages andre eller lignende modifikationer mv. af ladeboksen, som ikke er skriftligt godkendt af NOFOS på forhånd. Anden anvendelse af ladeboksen end den forudsatte anvendelse til opladning af el- og hybridbiler, kan være forbundet med fare for dig, brugerne og NOFOS. NOFOS (og NOFOS’ licensgivere, hvis relevant) bevarer samtlige immaterielle rettigheder til ladeboksen med tilhørende dokumentation, herunder ophavs-, database-, patent-, varemærke- og designrettigheder samt rettigheder efter markedsføringsloven, som NOFOS (eller NOFOS’ licensgivere) enten havde forud for Aftalens indgåelse eller erhverver under andre kontraktforhold. NOFOS tildeler dig en tidsubegrænset, ikke-eksklusiv, ikke-overførbar og ikke-underlicensérbar brugsret til det firmware og/eller software, der er indeholdt i ladeboksen, og den tilhørende dokumentation, i det omfang en sådan er nødvendig for, at du kan benytte ladeboksen i overensstemmelse med Aftalen. Du må ikke: - kopiere, gengive, oversætte, tilpasse, ændre, manipulere med eller skabe afledte værker af hele eller enhver del af ladeboksen, - foretage reverse engineering af, dekompilering, adskille eller på anden måde forsøge at aflede kildekoden eller underliggende idéer, funktioner eller grafik i ladeboksen, eller - fjerne, ændre eller på anden måde benytte logoer eller varemærker fra ladeboksen, medmindre andet er skriftligt aftalt med NOFOS, eller medvirke hertil.


12. Mangler og reklamationsret


Når du lejer en ladeboks hos NOFOS, gælder købelovens mangelsregler. Det betyder, at du har 24 måneders reklamationsret fra din installation er udført, hvis du skulle opdage fejl eller mangler ved Installationen. I forhold til ladeboksen og den firmware og software, der er indeholdt i ladeboksen, har du dog som minimum reklamationsret indtil ophør af Opladningsabonnementet. Hvis din reklamation er berettiget, kan du enten få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. NOFOS dækker rimelige fragtomkostninger i forbindelse med en berettiget reklamation. Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Reklamationen vil altid være rettidig, hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at du har opdaget fejlen. Vi anbefaler dog, at du reklamerer så hurtigt som muligt. Din lejede ladeboks er mangelfuld, hvis den ikke lever op til det i Aftalen beskrevne (herunder det i brugsanvisningen anførte), og manglen ikke er uvæsentlig. Udbedring skal ske uden ugrundet ophold. Hvis du anmelder fejl eller defekter, som NOFOS ikke er forpligtet til at udbedre, betaler du NOFOS for transport til og fra dig, medgået tid og eventuelt anvendte komponenter til reparation af ladeboksen. NOFOS forbeholder sig retten til at bruge NOFOS’ installatør eller tredjepart til udbedring af fejlen.


13. Leveringshindringer og Force majeure


Force majeure foreligger, hvis NOFOS helt eller delvist forhindres i at opfylde Aftalen på grund af forhold, der indtræder efter Aftalens ikrafttræden, og som er uden for NOFOS’ kontrol. I tilfælde af force majeure fritages NOFOS for alle ramte forpligtelser i Aftalen, så længe force majeure-hændelsen består, og så længe force majeure-hændelsen forhindrer opfyldelsen. NOFOS skal straks orientere dig om forholdet og oplyse et ikke-bindende estimat for, hvornår forholdet forventes afhjulpet. NOFOS skal gøre alt, der kommercielt set er rimeligt for at mindske effekten af force majeure-hændelsen. Force majeure kan være (ikke udtømmende oplistning): - Ekstraordinære naturkræfter, herunder jordskælv, stormflod og isvinter. - Samfundsfjendtlige handlinger, herunder krig, borgerlig opstand og terror. - Brande og hærværk. - IT-manipulation eller andre utilsigtede hændelser som forårsager IT- og kommunikationsnedbrud. - Sammenbrud eller skade på el-anlæg, der ikke skyldes netselskabets fejl eller forsømmelser. - Arbejdsstridigheder, herunder, men ikke begrænset til, strejker og lockout. - Forsyningsusikkerhed, herunder utilstrækkelig energiproduktion og/eller import. - Udeblevne eller forsinkede leverancer fra underleverandører eller lignende. Hvis NOFOS er forhindret i at opfylde sine forpligtelser i Aftalen i mere end 30 sammenhængende dage, har du ret til at ophæve Aftalen uden yderligere varsel og ansvar.


14. Abonnementsperiode, opsigelse, flytning og overdragelse


14.1. Abonnementsperiode og opsigelse
Opladningsabonnementet er et løbende abonnement, der automatisk fornys månedligt, indtil det opsiges. Abonnementet kan til enhver tid opsiges af en af Parterne med 1 måneds varsel til en kalendermåneds udgang. Ved Aftalens ophør vil NOFOS afhente og nedtage den lejede ladeboks, kabelholder og ladekabel. Prisen for nedtagning følger den til enhver tid gældende liste over priser og gebyrer, som kan findes på www.NOFOS.dk. Du er indforstået med, at eventuelle huller i murværk og lignende ikke repareres af NOFOS i forbindelse med nedtagning. Du kan selv vælge at sikre nedtagning af ladeboksen, kabelholder og ladekabel. Nedtagning må dog kun ske af en autoriseret elektriker. Returnering af ladeboksen kan herefter ske efter nærmere aftale med NOFOS. I dette tilfælde skal du kunne dokumentere ladeboksens stand på returneringstidspunktet. Du er ansvarlig, hvis der opstår en skade på ladeboksen under transporten ved returneringen. Enhver nedtagning må først ske efter forudgående kontakt med NOFOS kundeservice, for at sikre at eventuelle vejledninger for nedtagning bliver fulgt. Opsigelse kan ske til support@NOFOS.dk.

14.2. Flytning
Ved flytning kan du anmode os om at flytte og installere ladeboksen på din nye adresse/nye placering på ejendommen mod betaling i henhold til den til enhver tid gældende prisliste, der kan findes på www.NOFOS.dk.

14.3. Overdragelse
Dine rettigheder eller forpligtelser ifølge Aftalen kan hverken helt eller delvist overdrages uden NOFOS’ forudgående skriftlige samtykke, medmindre andet er bestemt ved lov. NOFOS kan uden dit samtykke overdrage Aftalen til et nuværende eller fremtidigt koncern- eller interesseforbundet selskab i Europa og/eller som led i en hel eller delvis overdragelse af sine aktiviteter (aktiver og passiver) til en tredjemand.


15. Erstatningsansvar


Parterne er ansvarlige efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i Aftalen. NOFOS er uden ansvar for tab, herunder, men ikke begrænset til følgeskader eller andre tab, herunder tab som følge af at ladeboksen/Norlys App ikke kan benyttes som forudsat, eller tab som følge af at en aftale med tredjemand falder bort eller misligholdes, medmindre NOFOS har forvoldt sådant tab forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Endvidere er NOFOS specifikt uden ansvar for følgende situationer: - Tab der skyldes at du eller andre, som du bærer ansvaret for, ikke har overholdt NOFOS´ anvisninger, eller hvor disse uberettiget har tilsluttet andet udstyr eller i øvrigt anvendt ladeboksen/NOFOS App i strid med Aftalen eller beskadiget disse. - Krav fra dine eventuelle udlejere, eller andre Rettighedshavere, f.eks. som følge af eller i forbindelse med installationen, deaktivering eller afhentning af ladeboksen, jf. Aftalen. - Tab, der er opstået som følge af afbrydelser, forstyrrelser eller ændringer af ladeboksen/NOFOS App eller services i forbindelse med foranstaltninger, der: (a) skønnes nødvendige af tekniske, vedligeholdelsesmæssige og driftsmæssige årsager eller (b) er pålagt af myndighederne, medmindre NOFOS har forsømt at begrænse ulemperne herved. - Tab som følge af myndighedskrav, som er opstået efter ladeboksens installation. - Fejl, nedbrud, forstyrrelse, mangler ved strømkvalitet mv., uanset om disse forhold kan henføres til leverancer under din elaftale med NOFOS (som omfattes og reguleres af en selvstændig aftale mellem dig og NOFOS) eller andre udbydere, herunder leverandører af el, producenter eller netudbydere. - Produkter eller tjenester, der ikke er købt af dig i medfør af Aftalen. - Fejl eller mangler på mobilnettet og dettes dækning eller for ladeboksens/NOFOS Apps manglende funktionsdygtighed som følge heraf. - Krav, der relaterer sig til, hvorvidt din eller andre brugeres biler lades op på den tekniske eller økonomisk mest fordelagtige måde eller på det økonomisk mest fordelagtige tidspunkt på døgnet. - Tab der skyldes misbrug og/eller tyveri af ladekort og NOFOS App


16. Behandling af personoplysninger


NOFOS behandler personoplysninger om dig, når du bestiller en ladeboks og et Opladningsabonnement, og når du anvender NOFOS App.


17. Fortrydelsesret


17.1. Du har 14 dages fortrydelsesret
Du har ifølge forbrugeraftaleloven 14 dages fortrydelsesret fra tidspunktet for Aftalens indgåelse. Bemærk, at din bestilling af installation og Opladningsabonnement udgør et samlet køb, og du kan derfor ikke fortryde køb af Opladningsabonnementet uden også at fortryde købet af installationen. Din fortrydelsesret udløber 14 dage efter den dag, du modtog din lejede ladeboks. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, søndag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Fortrydelsesretten udnyttes ved, at du inden udløb af fortrydelsesretten udtrykkeligt informerer NOFOS om, at du fortryder Aftalen. Du kan benytte dig af fortrydelsesretten ved fremsendelse af følgende fortrydelsesformular indeholdende forbrugerens navn , forbrugerens adresse, og dato
Du kan ikke fortryde dit køb ved at nægte at modtage ladeboksen.

Hvis du udnytter din fortrydelsesret, kan du pålægges at betale for den del af ydelserne, f.eks. installation eller Opladningsabonnementet, som er leveret, inden fortrydelsesretten udøves, hvis levering af ydelserne på din udtrykkelige anmodning er påbegyndt, inden fortrydelsesfristens udløb. Prisen for installation, som ikke vil blive refunderet, fremgår af den til enhver tid gældende liste over priser og gebyrer, der er tilgængelig på www.NOFOS.dk.

17.2. Nedtagning af installeret ladeboks ved brug af fortrydelsesretten
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende ladeboksen retur til NOFOS. Når du fortryder dit køb, vil NOFOS sende dig en returlabel, som du kan benytte til at returnere ladeboksen til NOFOS. Vi anbefaler, at du får en kvittering på, at du har sendt ladeboksen tilbage inden for fristen på 14 dage, i tilfælde af forsinkelse med leveringen. Du er ansvarlig, hvis der opstår en skade på ladeboksen under transporten ved returneringen.

Ladeboksen skal sendes til:
NOFOS Aps
Scheelsmindevej 45
9200 Aalborg SV

Er ladeboksen allerede installeret, skal du betale for, at en af NOFOS bestemt installatør afmonterer ladeboksen, kabelholder, ladekabel og RCBO. Prisen for afmontering fremgår af den til enhver tid gældende liste over priser og gebyrer, som kan findes på www.NOFOS.dk. Du kan også selv vælge at sikre nedtagning af ladeboksen, kabelholder, ladekabel og RCBO. Nedtagning må dog kun ske af en autoriseret elektriker. Returnering af ladeboksen kan herefter ske efter nærmere aftale med NOFOS. I dette tilfælde skal du kunne dokumentere ladeboksens stand på returneringstidspunktet. Du er ansvarlig, hvis der opstår en skade på ladeboksen under transporten ved returneringen. Enhver nedtagning må først ske efter forudgående kontakt med NOFOS kundeservice, for at sikre at eventuelle vejledninger for nedtagning bliver fulgt. Opsigelse kan ske til support@NOFOS.dk

17.3. Ladeboksens stand ved returnering
Du får ikke refunderet din fulde betaling, hvis ladeboksen har mistet værdi, herunder som følge af, at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå ladeboksens art, egenskaber og den måde, den fungerer. Beløbet, du mister, vil afhænge af den pågældende forringelse af ladeboksens handelsmæssige værdi.

17.4. Tilbagebetaling af det betalte beløb
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, som du hæfter for. Vi refunderer alle betalte beløb modtaget fra dig, inklusive leveringsomkostninger, medmindre du har valgt en anden leveringsform, end den billigste, som vi har tilbudt dig. Vi refunderer alle betalte beløb senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde indgåelsen af Aftalen. Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget ladeboksen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.


18. Klage


I tilfælde af at du ikke er tilfreds med NOFOS’ ydelser efter denne Aftale, kan du kontakte os på mail support@NOFOS.dk. NOFOS besvarer din henvendelse snarest muligt. Henvendelsen har ikke opsættende virkning og giver ikke udsættelse med betalinger mv., medmindre dette udtrykkeligt aftales med NOFOS. Hvis vi ikke kan finde en løsning, eller du i øvrigt ønsker at klage, kan klage indgives til: Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan desuden klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus på kpo.naevneneshus.dk/External EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af klage. Det er særligt relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klagen indgives her: www.ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af klage skal du angive NOFOS’ e-mailadresse: support@NOFOS.dk.


19. Ændringer


NOFOS kan ændre priser, gebyrer og vilkår i denne Aftale i følgende situationer:
- Til dækning af udefrakommende omkostninger forbundet med NOFOS’ levering af sine ydelser i henhold til Aftalen, såsom afgifter og omkostninger til banker, postdistributionsselskaber eller lignende,
- For at imødekomme inflation regnet fra den 1. januar 2022 (indeks 100)
- Ved ændret lovgivning, regulering eller praksis
- Ved produktændringer
- For at skabe incitament til at reducere/ændre energiforbruget eller incitament til en mere effektiv kundeadfærd i forbindelse med administration af Aftalen.

NOFOS kan løbende foretage ændringer, der udelukkende er til din fordel, uden forudgående varsel. Ved væsentlige ændringer, såsom ændringer i priser vil du modtage meddelelse herom med minimum 30 dages varsel. I sådanne tilfælde kan du opsige Opladningsabonnementet med 14 dages varsel til ophør samtidig med ændringens ikrafttræden. Væsentlige ændringer meddeles dig ved individuel kommunikation, for eksempel ved anvendelse af elektronisk post eller som vedlæg til din regning.


20. Lovvalg og værneting


Tvister mellem parterne afgøres efter danske retsregler ved de danske domstole. Sager mod NOFOS med relation til Aftalen kan anlægges ved dit eget hjemting, jf. nærmere retsplejelovens § 244.